DM i Freestyle Rap - Hall Of Fame

Siden 2017 har vi hvert år optaget en eller flere personer i Hall Of Fame.
Herunder kan du se hvem der er optaget og hvilken rolle de har spillet for Freestyle Rap miljøet.

Kejser (2017)
Siden sin debut I 2003 er der få mc’s der har haft en lige så imponerende fight night karriere som Kejser A
I 2010 vandt han fight night for anden gang da han slog Johnni G i en utrolig tæt finale.
Kejser A vil nok hovedsageligt blive huskede for hans fight night finale i 2004 mod MikL hvor han fik revanche, for hans kvartfinale nederlag året før. Det er en finale der af de fleste anses som den bedste fight night finale nogensinde.


C.U.P og Enghave (2017)
Ingen har som C.U.P og Enghave være med til at få mainstream Danmark til at følge med i Freestyle rap, om det har været via at få finalerne sendt på tv, eller showbattles der har været på både grøn koncert og Langelands festivalen. MCs Fight Night er ikke kun en freestyle succes, men måske den støreste succes i dansk raps historie.




Kølig Kaj (2017)
For de fleste danskere huskes Kølig Kaj/Kool Bandi kun for hans sejr i det danske melodigrandprix 1997 med kultklassikeren ”stemmen i mit liv”. Men for freestyle fans fra før 1997 huskes han meget mere som en pioner, indenfor dansk freestyle rap. Ifølge mange er han en sand legende der med sit talent og positive humør, har været en vigtig mc i dansk freestyle raps spæde start fra tiden før youtube gjorde freestyle tilgængeligt for alle afkroge af det danske land.


Mc Ollie (2018)

han blev en form for stemme og forgangs rapper for den nye Mc's Fight Night generation der trak deres inspiration fra Pede B og Fantomet mere end Jøden og Per V.
Således kom rim teknik og attitude endnu mere i fokus end tidligere, uden at gå på kompromis i forhold til underholdningen.
I 2011 strøg han helt til tops i Tap1 efter en meget imponerende præstation hvor han til sidst slog Mund De Carlo i finalen.
i 2013 hvor finalen blev afholdt i Tivoli hvor Ollie slog rivalen Elbanovic.
I 2014 stillede Ollie op for at forsvare sin titel, men efter en tæt finale tabte han til en sprudlende Klaskefar, og gik hjem med en flot andenplads.
Således sluttede MC Ollie sin imponerende Mc's Fight Night karriere ved at give stafetten videre.

Per Vers (2018)
At kalde Per V en vigtig skikkelse i Dansk freestyle raps historie er nærmest en underdrivelse.
Intet ansigt symboliserer dansk freestyle mere end Per V, en mand der både har battlet i mange år, og som efter fight night 2001 begyndte at leve af at improvisere rim for alle, lige fra skolebørn til kongehuset.
Han vandt de 8 bedste, en forløber til MC's fight Night.
Han vandt de 2 første år MC's fight Night i Amager Bio.
Særligt mindeværdig var 2001, hvor han på vej mod titlen slog PTA, Søren Strøm og Jøden, rappere der på det tidspunkt måtte anses som værende hans 3 største konkurrenter på den danske scene.


KCL (2018)
I '98, på Spillestedet Stengade, arrangerer rapper, DJ, og hip hop ildsjælen KCL nemlig 'De 8 Bedste' (ikke blot Danmarks første organiserede Freestyle battle rap turnering, men også den første af sin slags i Nordeuropa)
Turneringen bød blandt andet på en meget Ung MC Ufo der battlede og slog Mc Clemens. Jøden deltog også. I sidste ende vandt Per V den skelsættende turnering.
Udover det ovennævnte, er der endnu en vigtig grund til at De 8 Bedste har så vigtig betydning for dansk freestyle, eventet var nemlig med til at inspirere folkene bag MC's Fight Night!
Resten er, som man siger, historie.


Preacher Man (2019)
"Hell Motherfucking Yeah". Dette slogan har fulgt MC's Fight Night siden den spæde start, og er gennem tiden blevet råbt af mange - Jøden, UFO og titusindvis af publikummer. Dog vil langt de fleste nok forbinde denne sætning med Preachermans hæse, gennemtrængende stemme, der var i stand til at overdøve hele KB Hallen, når han gang på gang skabte en stemning, som lige siden har hjemsøgt alle freestylefans, der stadig higer efter en dag at få lov til at opleve en stemning deslige.
Han var en af de vigtigste skikkelser i det tidlige, københavnske hiphop miljø, og ikke mindst den vigtigste stemme i MC's Fight Nights historie. Inden sin tragiske bortgang i 2006 var han den selvsikre og stærke stemme i MC's Fight Night, og sås altid velklædt iført jakkesæt som konferencier og tovholder for aftenens begivenheder gennem et halvt årti.


Jazzy H (2019)

 Som en del af den famøse rap-trio Østkysthustlers var han med til at bringe dansk rap ind i en ny æra tilbage i 90'erne
Jazzy H navngav tilbage i start-90'erne begrebet 'Den Frie Stil', som i alt sin enkelthed gik ud på at improvisere rim om det der skete omkring ham.
'Den Frie Stil' blev siden hen til fristil (eller Freestyle), og selvom konceptet siden da er blevet brugt af mange rappere, vil Jazzy H for evigt stå skrevet som en af bagmændene bag dansk freestyle.


Pede B (2019)
Snakker man freestyle har Pede været med helt fra den spæde begyndelse i Danmark.
i 2005 vandt Pede B efter en tæt finale mod Kim Jensen, sin første MCFN-titel. Siden da så han sig ikke tilbage.
Med undtagelse af et enkelt nederlag til sparringspartneren MikL i finalebattlen 2008 forblev

Pede ubesejret i MCFN-regi, indtil han pensionerede sig selv efter han for tredje gang løftede bæltet i 2009.
Pede holder dog fortsat freestyle tæt inde på livet, og har det som et fast element til langt de fleste af hans koncerter.


Jøden (2021)
Michael “Jøden” har haft afgørende betydning for dansk freestyle-rap ved at gøre improvisation tilgængelig, folkelig og underholdende uden at gå på kompromis med kvaliteten. Med sit hurtige hoved, sin humor og sit enorme overskud satte han en ny standard for, hvordan freestyle kan fungere både på scenen, i radioen og foran et bredt publikum. Jøden viste, at freestyle ikke kun er en teknisk disciplin, men også historiefortælling, timing og kontakt med publikum. Han inspirerede en hel generation af rappere og var med til at flytte freestyle fra niche til anerkendt kunstform i dansk hiphop.


Johnni Gade (2021)

Johnni Gade har haft stor betydning for dansk freestyle-rap både som aktiv battler og som formidler af kulturen. Han markerede sig tidligt som en stærk konkurrencerapper med sejren som Rap Slam Champion i 2013 samt titler som Vest Champion i MC Fight Night i 2008 og 2010. I MC Fight Night-finalen 2010 nåede han helt til finalen, hvor han tabte til Kejser A efter en mindeværdig battle. Senere har Johnni Gade spillet en afgørende rolle som YouTuber ved at dokumentere, bevare og udbrede dansk Freestyle gennem optagelser og formater, der har givet både nye og etablerede rappere en platform. Kombinationen af egne meritter og hans arbejde bag kameraet gør ham til en central figur i dansk freestyle-raps historie.

Pelle (2023)
Pelle indtager en helt særlig plads i Dansk Freestyle Raps Hall of Fame. Han var en exceptionel freestyle-rapper med stærk musikalitet, teknisk overskud og et naturligt nærvær på scenen. Med sejren i MC’s Fight Night-kvalifikationsfinalen i 2015 cementerede han sit niveau og sin position i miljøet. Lige så vigtig som hans kunnen på scenen var hans menneskelighed udenfor den – Pelle var et varmt, inkluderende og højt elsket menneske, der satte et varigt aftryk på alle omkring sig. Hans bortgang i 2023 efterlod et stort tomrum, men hans bidrag, ånd og betydning vil for altid være en del af dansk freestyle-raps historie.


Mor Ugle (2024)
Mor Ugle er en af de mest betydningsfulde skikkelser bag DM i Freestyle Rap og en central figur i dansk freestyle og battlerap historie 
Hendes bidrag til det danske hiphop-miljø er uvurderligt. I de tidlige dage af sin karriere var hun DJ på den københavnske hip hopscene og ved hiphop-arrangementer i hele landet. På battle-rap scenen har Mor Ugle spillet en stor rolle, blandt andet som en del af RåtKøbenhavn, RapSlam og ikke mindst som grundlægger bag DM i Freestyle Rap – en idé, der tog form for ni år siden og stadig lever videre i dag.


Kim Jensen (2025)
Kim Jensen er en rapper, der altid nævnes, når spørgsmålet lyder: “Hvem er den bedste rapper, der aldrig vandt MC’s Fight Night?” I sin aktive periode var han uden tvivl en af Danmarks absolut stærkeste freestyle-rappere, og i en årrække var han uden diskussion den bedste freestyle-rapper fra Jylland. Med teknisk overskud, skarp timing og mentalt overblik tabte han yderst sjældent sine battles og opnåede stor respekt i hele miljøet

 


Nøx (2025)
NØX debuterede i dansk freestyle-rap i 2010 som 16-årig under navnet Vigsø og skrev historie som den eneste kvinde, der har kvalificeret sig til MC’s Fight Night. Hun var en banebryder på scenen og viste, at niveau, mod og teknik er afgørende i freestyle – ikke køn. Derudover har hun spillet en central rolle i tilblivelsen af DM i Freestyle Rap, fungeret som dommer ved flere DM’er og bidrager fortsat med input og støtte til miljøet. NØX er en nøglefigur i dansk freestyle-raps historie og en fuldt fortjent Hall of Fame-indlemmelse.